Nye kurser til dig i life science
Kurser til life science
 

Behov, der skaber kurser

 
Det er svært at vide, hvad vi har behov for, før det findes. Derfor er vi meget taknemmelige, når eksperter henvender sig med ideer til kurser, som de ser et behov for i deres dagligdag. Når de derudover selv kan undervise i emnet, er det helt fantastisk. Her præsenterer vi dig for fire eksempler på nye kurser, som er udviklet i tæt samarbejde med en ekspert på baggrund af et behov.
Introduktion til kvalificering og validering
Victor Bechmann, Senior Consultant fra Kuatro Group, rådgiver virksomheder i forhold til kvalificering og validering. Det var derfor oplagt, at vi sammen designede et kursus, der introducerer dig, der er ny indenfor kvalitetssikring til begreberne kvalificering og validering. Og da Victor er ekspert, er det oplagt, at han også underviser. Inden kursusstart får deltagerne desuden tilsendt e-læringer om emnet som forberedelse.
 
Kursusafholdelse: 13. september 2023
Læs mere
Train the Trainer
Anne-Mette Simonsen er Senior Training Professionel i Novo Nordisk og oplever, at hendes kollegaer får et stort udbytte ud af hendes interne kursus for trænere. Derfor giver vi nu dig muligheden for at lære at træne dine kollegaer på en hurtig og effektiv afprøvet måde, der samtidig er en god oplevelse for alle.
 
Kursusafholdelse: 5. – 6. oktober 2023
Læs mere
Kunstig intelligens anvendt i life science
Ideen til dette kursus kommer fra Darius Rohani og Nicolai Scherling Mersebak fra Kuatro Group, som arbejder med brugen af kunstig intelligens i life science. De inviterede Pharmakons undervisere til et kursus, og vi opdagede, at anvendelsen af kunstig intelligens ikke behøver at være kompleks – selv i en GMP reguleret hverdag. Der er mange ”just do it” muligheder. Derfor aftalte vi, at vores kursister også skulle have muligheden for at få indsigt i anvendelsen af teknologien.
 
Kursusafholdelse: 12. oktober 2023
Læs mere
Design Controls in Medical Device Development
Marianne Lind og Jennifer Tang, begge Senior Specialist fra Aptio Group Denmark har via deres kontakter med lægemiddelproducenter identificeret et behov for viden om principper for design control og processer i udvikling af medicinsk udstyr. Den viden har de samlet til et et-dagskursus.
 
Kursusafholdelse: Efterår 2023
Læs mere
Har du ideer til kurser, som du savner, så tag endelig fat i Mette. Det gælder også, selvom du ikke selv ønsker at undervise på kurset.
 
 
 
Kontakt Mette for mere information
 
 
Mette Rotne
Uddannelseschef
 
+45 31 42 68 80
mr@pharmakon.dk