Rådgivning i forhold til mindre alvorlige lidelser, fx hovedpine, insektbid og forstoppelse, og forespørgsler på håndkøbsmedicin forekommer ofte på spanske apoteker, og mange apoteker håndterer disse situationer ud fra egne kriterier.

For at kunne levere en standardiseret rådgivning på alle apoteker er det nødvendigt med ensartede procedurer og henvisningskriterier aftalt mellem apoteker og læger.

I et spansk studie blev der udviklet en intervention, som indeholdt protokoller med henvisningskriterier for 31 symptomer samt en procedure for arbejdsgange omkring ydelsen. Arbejdsgangene blev baseret på evidens, og henvisningskriterierne var aftalt mellem apoteker og de praktiserende lægers organisation. Ydelsen blev evalueret efter 15 måneder for brugen af procedurer og de aftalte henvisningskriterier.

Resultaterne viste, at størstedelen af de henviste patienter opfyldte mindst ét henvisningskriterie. Ydermere viste resultaterne, at højrisikopatienter med symptomer, der ikke hører til mindre alvorlige lidelser, fortsat kan identificeres af apoteksfarmaceuter og henvises til en læge for at blive vurderet og diagnosticeret. Hos patienter med mindre alvorlige lidelser styrkede ydelsen identificeringen af alarmsignaler for symptomer, der kræver henvisning til lægen.

Således kan apoteket være med til at triagere patienterne til den rette behandling og henvise patienter til fx lægen.

I Holland findes der guidelines for rådgivning om egenomsorg. Der sker en løbende opdatering af guidelines, men der mangler studier, der afdækker, hvordan guidelines er implementeret på apoteket.

Dette projekt handler derfor om evaluering af de apoteksansattes barrierer og facilitatorer for rådgivning om egenomsorg, inkl. brugen af guidelines.

I alt 25 apoteksansatte blev interviewet, og resultaterne viste, at de vigtigste facilitatorer var kommunikation og viden om guidelines for egenomsorg. Andre facilitatorer var træning og muligheden for at kunne tale med patienten i et konsultationsrum. Blandt barriererne var en stor arbejdsbyrde, fortravlede kunder og sprogbarrierer, og desuden mente mange af de adspurgte, at de praktiserende læger ikke var klar over, at der fandtes guidelines for egenomsorg på apoteket.

Studiet konkluderer, at apoteket skal være opmærksomme på at træne rådgivning om egenomsorg og de nævnte identificerede facilitatorer for at forbedre kvaliteten af rådgivning om egenomsorg til patienter.

Bjarke Abrahamsen
Udviklingskonsulent. cand.pharm., ph.d.
48 20 62 97