Læs om mulighederne for brush up GMP-kurser
Kurser til life science
 
 

Genopfriskning af GMP-viden på flere niveauer

 
I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på den fortsatte teori-træning. Med andre ord mulighederne for genopfriskning af GMP-reglerne til de erfarne medarbejdere.
 
Årlig GMP
Arbejder du som tekniker, akademiker eller leder indenfor GMP-områder i produktionsafdeling, i QA eller QC og har brug for et kursus, hvor du får genopfrisket GMP-kravene indenfor produktion og dokumentation, så skal du vælge dette kursus.

Kurset genopfrisker først og fremmest den viden om GMP, som du har tilegnet dig tidligere. Du bliver opdateret med de seneste GMP-krav samt kommende ændringer således, at du er fuldt opdateret i forhold til gældende GMP-krav. På kurset sætter vi fokus på emnerne dokumentation, god dokumentationspraksis, systematisk problemløsning. produktion, krydskontaminering og forebyggelse ved hjælp af barrierer og kontroller samt GMP-mindset, ansvar og compliance.

Kurset afholdes 11. december 2023.

Kurset kan også afholdes i virksomheden, hvis I er flere, der skal høre det samme.
GMP-brush up, GMP 3
Er du erfaren operatør i lægemiddelproduktion og har brug for genopfriskning af GMP-kravene, skal du vælge GMP-brush up, også kaldet GMP 3. På en dag får du genopfrisket din viden om GMP-reglerne og koblet den med dine erfaringer fra hverdagen.
Vi repeterer også god dokumentationspraksis, produktionshygiejne og diskuterer de kritiske forhold på eget arbejde.

Kurset er et AMU-kursus og afholdes 1. november 2023.
Steril-brush up, Steril 3
Kurset er en genopfriskning til erfarne ufaglærte og faglærte, der har praktisk erfaring med aseptisk produktion, og som ikke har været på steril kursus indenfor de sidste 2 år. På kurset genopfrisker vi din viden om kontaminering, lokaler og indretning, aseptisk adfærd, mediefyld, miljømonitorering, rengøring og desinfektion, kontrol og frigivelse. På kurset har du mulighed for at inddrage dine egne erfaringer.

Kurset er et AMU-kursus og afholdes 2. – 3. maj 2024.
Basic GMP
Hvis du er ny i lægemiddelproduktion, kan du vælge det grundlæggende GMP-kursus. Foretrækker du, at kurset afholdes på engelsk så vælg Basic GMP.

Indholdet på de to kursusdage svarer fuldstændig til den danske version og giver dig et grundlæggende kendskab til de gældende EU-GMP-regler (EudraLex Vol. 4) og viden om, hvordan virksomheder arbejder med reglerne i praksis.

På kurset arbejder vi både teoretisk og praktisk med emner som kvalitet, risikovurdering og personalets adfærd. Du får viden om, hvad der kræves af lokaler og udstyr for at sikre kvaliteten af lægemidler, og vi diskuterer, hvad der forventes i forhold til dokumentation: ”Når det ikke er skrevet ned, er det ikke sket!”

Kurset afholdes på engelsk 14. – 15. december 2023.
Gratis gå hjem-møde
Vi har sammen med Kasper Kronmann Nielsen fra NNIT planlagt et spændende inspirationsmøde om brugen af mixed reality i træningssituationer. Følg med i de nyeste muligheder indenfor træning og test selv mulighederne med HoloLens.

Meld dig til gå hjem-mødet den 9. november og oplev med egne øjne/krop, hvordan det foregår. Gå direkte til tilmeldingsformularen her.
 
 
 
Kontakt Andreas for information om kurser og gå hjem-møde
 
 
Andreas Goldschadt
Kursuskoordinator
 
+45 31 20 62 63
ag@pharmakon.dk