Efter 39 år på Pharmakon går Peter på pension. Peter fortalte i sin afskedstale, at han oprindelig havde tænkt, at han ville vikariere 3 måneder, inden han fandt på noget nyt. Så tog den ene dag den anden, og det nye, han fandt, blev pensionistlivet.
Peter har gennem årene udviklet køkkenet fra et kantinekøkken for medarbejdere og farmakonomelever til en velanskrevet gourmetrestaurant. Senest har køkkenet under Peters ledelse arbejdet med reduktion af madspild og bæredygtighed, vel og mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi ønsker Peter alt det bedste i hans nye tilværelse.
|