Se MASK i browser
 
MASK – april 2024
 
 

KC-dag tirsdag den 2. april

 
Første dag tilbage på arbejde efter påske blev skudt i gang med en fælles KC-dag for alle ansatte i Konferencecenteret. Dagen bød på alt fra samarbejde, strategi arbejde og underholdning.
 
 
Teambattle
Teambattle indledte dagen med en samarbejdsøvelse. Inddelt i 10 grupper på tværs af afdelingerne, var vi klar til dagens første opgave. Opgaven var en konstruktions/bygge opgave, som skulle kunne svinge, trille, være elektrisk eller lignende. Så det var bare om at gå ombord i alle kasserne, der stod linet op med forskellige elementer lige fra Brio togbaner, gaffatape, hårtørrer, legetøjsbiler, kuglebaner, snore, dominobrikker, rør, hobbyknive osv. osv. ja, mulighederne var mange.

Efter 30 min blev opgaven udvidet til, at alle gruppers værker skulle fungere sammen. Så bord 1 skulle sætte bord 2 i gang osv., så alle 10 værker blev til ét værk og til sidst udløste en konfettikanon ved finalebordet.
Se filmen, der viser de flotte opfindelser og banen, vi fik kreeret 😊
 
Workshops
Derefter forsatte vi videre til 4 forskellige workshops, hvor vi i grupperne skulle tale om de forskellige strategiområder, vi arbejder med i KC: Bæredygtighed, Campus version 2, Gæsteoplevelser og Social Kapital. Mange spændende ideer og snakke blev bragt på banen og med forskellige vinkler på løsninger til de 4 områder.
 
Foredrag
Til sidst afrundede foredragsholder Connie Svendsen dagen med foredraget ”Det lille ekstra”, som ifølge hende øger arbejdsglæden og smitter som en luftbåren virus.

Alt i alt en rigtig god dag, som fløj af sted. Både spændende og enormt godt at arbejde sammen på tværs af afdelingerne.

Jeanette Kragh
 
 

Foredrag ved Christian Liebergreen

 
Trivselsudvalget havde arrangeret foredrag med Navigatøren, Eventyreren, Siriusfareren, Helikopterredderen. Christian var en fantastisk fortæller, og vi var i den grad underholdt.

Christian delte sine – måske enkle – livsanskuelser, og med udgangspunkt i oplevelser fra sine 2 år og 2 måneders Sirius-tjeneste omsatte han fortællingen til hverdagslivet. Her er et udpluk af hans pointer:
 
 

Vi søger nye picco'er 24/25

 
 
Vi skal i gang med at finde næste års picco'er, så vi kan få et lige så fantastisk team, som vi har i år. Så kender du nogen som kender nogen, som planlægger et sabbatår og kunne tænke sig at være en del af Pharmakon i et lille år, så del gerne videoen på Facebook og LinkedIn eller vis stillingsopslaget på hjemmesiden.
 
 

Kom med til sommergrill og hygge

 
 
Kære kollega

Glæd dig til årets sommergrill, som finder sted fredag den 14. juni.

Det bliver en dag fyldt med sjov og leg, hvor vi mødes klokken 15.30 til hyggeligt samværd. Ca. klokken 18 er det tid til at nyde den lækre mad, som de fantastiske grillmestre har tilberedt. Der er også masser af drikkevarer og godt humør.

Det bliver en aften, du ikke vil gå glip af!

Vi håber, du deltager sammen med dine kollegaer fra Pharmakon.

Hilsen Trivselsudvalget
 
 

Vi tæller kilometer i maj 2024

 
Snart er det tid til denne årlige begivenhed, hvor vi skal ud og gå, cykle og løbe. Du kan deltage sammen med kollegaer på et hold eller individuelt.

I skriver jeres navn eller hold ind på Excel arket og registrerer jeres kilometer her. I finder det i venstre menuen på Intra fra den 1. maj.

Alle kilometer tæller, så god vind og lad kampen gå ind.

Anette P. og Eva fra PIT - Trivselsudvalget
 
 

Vidste du at ...

 
For 20 år siden stillede vi op med to løbehold til DHL Stafetten.

I år er holdene allerede planlagt, og vi stiller op med hele seks hold, som består af gå- og løbehold.

Hvis du gerne vil være reserve i tilfælde af afbud, så meld dig til ema@pharmakon.dk Du er også velkommen til at komme med ind og heppe den 28. august i Fælledparken.
 
 

Før og nu – kan du genkende restauranten?

 
1994 – restauranten (den tidligere spisestue)
 
2024