Hør og læs om resultater fra omfattende dansk undersøgelse
 
 
pharmakon.dk
 

Styrket medicinhåndtering i kommunerne

 
Vi har publiceret resultater fra projektet: ”Styrket medicinhåndtering i kommunerne - Et tilbud for plejecentre, hjemmepleje og bosteder leveret fra apotek.” Projektet er et samarbejdsprojekt mellem kommuner og lokale apoteker.
Se video med resultater
 
Varighed: 1 time
Se video med resultater
 
Varighed: 7 minutter
Projektets formål var at forbedre medicinsikkerheden i den kommunale pleje gennem udnyttelse af apotekets lægemiddelfaglige kompetencer. Det skete ved at styrke samarbejdet om apotekets levering af undervisning og andre konsulentydelser mellem kommune og apotek. Desuden var det formålet at sikre spredning af erfaringerne fra projektet til andre kommuner og apoteker.

På baggrund af resultaterne kan vi konkludere, at alle apotekernes mulige indsatser til kommuner blev leveret i projektet. Kommunerne valgte indsatserne, altså både indholdet i undervisningen og konsulentydelser, ud fra deres behov.

Kommunerne bestemte, hvilke typer institutioner, der skulle modtage undervisning, og hvilke medarbejdere og faggrupper, der skulle deltage – det var forskellige modeller, der blev valgt, og alle modellerne lykkedes.

Forskellige faktorer lettede samarbejdet

 
  • En gennemgåede person fra kommunen, der koordinerer indsatserne mellem apoteket og behandlingsstederne, og som deltager i undervisningen og kan fremme implementeringen af den tilegnede viden til praksis
  • Medarbejdere, der deltager i indsatserne, er inden opstart introduceret til, hvad de skal deltage i og hvorfor
  • Ledere bakker op om, at medarbejdere deltager i indsatserne, og følger op på forslag til ændringer i praksis. Hvis du ønsker at høre mere om resultaterne, så kan du se videoen her (varighed: 1 time)
  • I den korte version af videoen (varighed: 7 minutter), fortæller Rikke om konklusionerne
  • Den lange version varer en time, og her fortæller Rikke og Mira om projektet, resultaterne og konklusionerne.
 
 

Læs om projektet

 
Vil du hellere læse om projektets resultater, så er de bl.a. publiceret i Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet.
 
Læs om projektets resultater
 
 
 
Der skal rettes en stor tak til alle kommunale chefer, ledere, kredskonsulenter, tovholdere, apoteker, undervisere og ikke mindst deltagerne, der bidrog til projektet med deres erfaring, viden og engagement.