 |
William Tambour Larsen
Piccolo
Hej mit navn er William, jeg er 18 år gammel og jeg er ny Picco på Pharmakon.
Jeg har lige færdiggjort min HHX uddannelse her i Hillerød
Jeg kommer fra Gilleleje, hvor jeg bor sammen med min mor, søster og papfar.
Jeg har tidligere arbejdet i SuperBrugsen Gilleleje i 3,5 år. I min fritid er jeg meget aktiv, hvor det meste af min tid går med at spille fodbold og golf samt cykle.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Emilie Esmark
Piccoline
Hej, jeg hedder Emilie. Jeg er 19 år gammel og er en af de nye Piccoer på Pharmakon.
De sidste 3 år har jeg tilbragt på HTX, hvor jeg havde studieretningen mat/biotek. Jeg blev student lige inden sommerferien og er glad for at kunne arbejde her i mit sabbatår.
Jeg bor i Græsted, og i min fritid er jeg spejderleder i Frydenborg gruppe, der også ligger her i Hillerød.
Tidligere har jeg arbejdet på et bibliotek som bogopsætter, og sidenhen som servitrice hos Gsushi.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Mikala Schalck
Piccoline
Hej, mit navn er Mikala, og jeg er 20 år gammel. I sommers blev jeg student fra Himmelev Gymnasium, som ligger i Roskilde, hvor jeg også bor. Nu er jeg glad for at være en af de nye piccoer her på Pharmakon, og jeg glæder mig til at tilbringe mit første sabbatår her på stedet blandt en masse søde kollegaer.
Som sagt bor jeg i Roskilde, i en lille by der hedder Gundsømagle, hvor jeg bor med min mor og vores lille hundehvalp. Derudover har jeg også to storebrødre, som begge er flyttet hjemmefra. I min fritid elsker jeg at være sammen med min familie og mine venner og bruger derfor primært min tid med dem. Jeg elsker at være social, opleve nye ting og møde nye mennesker.
Jeg glæder mig til mit år her på Pharmakon og til at lære jer alle meget bedre at kende!
|
|
|
|
 |
 |
 |
Sandra Rovaite
Rengøringsassistent
Hej, jeg hedder Sandra og er 33 år gammel. Jeg er fra Litauen, og har boet i Danmark i 15 år.
Jeg har tidligere arbejdet på kontor som kontorassistent.
Jeg har en mand og to børn. En datter på 9 år og en søn på 4 år.
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
Årets afdelingsdag i Apotek blev afviklet d. 20. juni 2024 med to virksomhedsbesøg og en skøn frokost.
Vi startede på Røde Kors sundhedsklinik i København, hvor Rikke Dalsted levende fortalte om deres arbejde. Klinikken giver sundhedshjælp til dem, der ikke har et CPR-nummer. Der er fire centre i Danmark som årligt har over 2500 henvendelser. Dette gøres af 350 frivillige læger, sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere, speciallæger og fysioterapeuter. Patienterne er fx migranter, mennesker der søger familiesammenføring, afviste asylansøgere, handlede mennesker fx i sexindustrien; fælles for dem er, at det er mennesker, der har brug for sundhedshjælp, og som befinder sig i Danmark.
Derefter tog vi til Greve, hvor vi efter en dejlig frokost på havnen besøgte ApoPro Online Apotek. Teamleder Michala Nyvang Nielsen tog godt imod os og viste os deres apotek. Det var virkelig spændende at høre om, hvordan de er i dialog med deres kunder om deres behandlinger, hvad deres skriftlige og mundtlige kommunikation kan, og hvordan den adskiller sig fra mødet på et fysisk apotek. Fx havde de en del henvendelser om følsomme emner på deres anonyme chat.
Vi så selvfølgelig også deres håndtering af medicinen, og det var spændende at se, hvordan de arbejder med kvalitet hele vejen igennem. Og vi hørte om deres planlægning af dagen, som styres efter både medarbejdere og travlhed i butikken.
Vi håber, vi sammen kan lave projekter om den skriftlige kommunikation, hvor vi ikke ved så meget om, hvilke alarmsignaler der er.
Alt i alt havde vi en god og lærerig dag. Kæmpe tak til alle, der deltog, og til Dunia Hassan og Louise Munk Rasmussen, der havde sammensat en virkelig god dag.
|
|
|
|
 |
 |
Vi mødtes i Caféen til et lille glas og lidt snaks, hvor Morten Topp bød velkommen. Herefter fortsatte vi i Salen, hvor TeamBattle stod klar med kufferter som indeholdt forskellige opgaver. Vi blev inddelt i hold, hvorefter vi havde en time til at løse opgaverne. Her viste det sig, at det var rigtig godt at have forskellige indgangsvinkler til at løse opgaverne. Kan afsløre, at det var mit hold der vandt. Tak til Lone, Bo, Mikkel for et godt samarbejde☺ Jeg selv blev ikke og spiste med, men jeg lod mig fortælle, at det var fantastisk mad. Tak for et rigtig godt arrangement. Jeg glæder mig til at se, hvad næste års grillaften byder på. Lene
|
|
|
|
 |
 |
 |
Seniordag på Pharmakon 12. august 2024
|
 |
 |
Vi var 15 deltagere, der mødtes i receptionen 12.15. Herfra gik vi i restauranten, hvor vi fik en god frokost. 13.45 samledes vi i K6, hvor Annemette Noer fortalte om hendes baggrund og vej til stillingen som hoteldirektør på Pharmakon. Efterfølgende fortalte Annemette om ændringer og nye tiltag i konferencecentret på Pharmakon, herunder udfordringerne i at opnå Svanemærket, hvilket har været en længere rejse. Er du nysgerrig på, hvad kravene i korthed omfatter, kan du læse mere om Svanemærket. Vi fik at vide, at det er en stor fordel at have svanemærket, da 95 % kender det. Ikke mindst i forbindelse med salg til kundegrupper fra blandt andet stat og kommuner samt at flere virksomhedsorganisationer fremadrettet vil gå efter det. Tak for et godt arrangement. Mange hilsner Elisabeth
|
 |
|
|
|
 |
 |
Datoer for fredagsbar resten af året
|
Den sidste fredag i måneden har du mulighed for at mødes med dine kollegaer til en øl/sodavand fra kl. 14. Du henter selv dine drikkevarer i Loungebaren ved receptionen. I december bliver det rykket en dag frem til torsdag den 19. december.
Vi ses!
|
|
|
|
 |
 |
 |
Vi deltager på FIP-kongressen i Capetown 2024
|
|
|
|
 |
|