|
Resultaterne viste, at farmaceutordinationer kan forbedre adgangen til medicin på flere måder.
For eksempel viste studier en stigning i andelen af patienter, der modtog relevant medicin ved depression (fra 49 % til 58 %), opioidafhængighed (fra 34 % til 47 %), og aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (fra 75 % til 79 %). Desuden blev der rapporteret om en markant stigning i antallet af udstedte recepter til nødprævention (+102 %) og naloxon (+53 %).
Farmaceutordinationer reducerede også tiden til behandling betydeligt. Patienter, der konsulterede en farmaceut for urinvejsinfektioner, modtog behandling hurtigere end dem, der konsulterede en læge (1,7 dage vs. 2,8 dage). Desuden fik patienter, der blev testet positive for streptokokker, hurtigere antibiotikabehandling fra farmaceuter sammenlignet med læger (75,8 % samme dag vs. 35,3-42,2 %).
Studierne fremhævede også, at apoteksfarmaceuter generelt opfattes som tilgængelige af patienter. Mange patienter rapporterede, at det var lettere at få en tid hos en farmaceut end hos en læge, og at apoteker ofte har mere bekvemme åbningstider og lokationer. For eksempel viste en undersøgelse, at 93,5 % af patienterne var tilfredse med tilgængeligheden af farmaceutordinationer, og 96,1 % var tilfredse med den tid, farmaceuten brugte med dem.
Dog blev der identificeret nogle udfordringer, herunder færre farmaceuter med ordinationskompetence i socialt udsatte områder og områder med højere befolkningsandele af kulturelt og sprogligt forskelligartede grupper. Dette understreger behovet for at sikre lige adgang til farmaceutordinationer for alle samfundsgrupper.
Denne systematiske gennemgang understreger farmaceuters vigtige rolle i at forbedre adgangen til medicin, især i samfund, hvor traditionel lægebehandling kan være mindre tilgængelig. Ved at tilbyde nem og hurtig adgang til medicin kan farmaceutordinationer være en effektiv løsning på de udfordringer, sundhedssystemerne står overfor globalt. Artiklens forfattere konkluderer, at det er afgørende, at fremtidige studier fokuserer på direkte målinger af adgang til medicin for fuldt ud at kunne vurdere effekten af disse ordninger.
|
