Undersøgelse viser lovende resultater med opfølgningssamtaler
 
 
pharmakon.dk
 

Betydningen af opfølgningssamtaler hos type 2-diabetespatienter

 
En ny undersøgelse offentliggjort i Pharmacy Practice har undersøgt effekten af medicinsamtaler på compliance og livskvalitet hos patienter med type 2-diabetes mellitus (T2DM) i primærsektoren. Undersøgelsen blev gennemført i Brasilien. Der deltog 75 patienter mellem 40 og 70 år.

Undersøgelsens formål var at evaluere, om opfølgning på medicinsamtaler påvirker metabolisk kontrol, kardiovaskulær risiko, compliance og livskvalitet. De evaluerede parametre for metabolisk kontrol omfattede fastende blodsukker, HbA1c, triglycerid/HDL-c og totalt kolesterol/HDL-c-forholdet. Kardiovaskulær risiko blev beregnet ved hjælp af Framingham-risikoscoren, mens compliance blev målt med Brief Medication Questionnaire (BMQ) og livskvalitet blev målt ved hjælp af World Health Organization Quality of Life-Bref.

Indsats og resultater

 
Interventionen bestod af medicinsamtaler hver anden måned over seks måneder. På disse møder blev patienternes medicinbrug gennemgået, der var dialoger om deres forståelse af sygdommen og behandlingen hvorudfra der blev udarbejdet individuelle planer. Patienterne fik også støtte til selvmonitorering og livsstilsændringer.

Forskerne oplevede en signifikant forbedring i kardiovaskulær risiko: Efter opfølgningen blev der observeret en signifikant reduktion i kardiovaskulær risiko (p=0.048) og totalt kolesterol/HDL-c-forholdet (p=0.024).

Deltagerne scorede højere på livskvalitet: Livskvalitetsscorer steg i alle domæner (fysisk, psykologisk, sociale relationer og miljø) med en statistisk signifikant forbedring (p<0.0001).

Flere deltagere blev bedre til at tage medicinen som ordineret: Andelen af patienter klassificeret som lav compliance faldt fra 41,33 % før opfølgningen til 12 % efter opfølgningen.
 
 

Konklusion

 
Denne undersøgelse viser, at opfølgning på medicinsamtaler kan have en positiv indflydelse på kardiovaskulær risiko, compliance og livskvalitet hos patienter med T2DM. De positive resultater understøtter vigtigheden af dialog for at forbedre behandlingsresultater og forsinke udviklingen af kroniske komplikationer forbundet med T2DM.