|
En ny rapport beskriver farmaceutens ansvar i ydelser til patienter med mindre alvorlige lidelser, der henvender sig på apotek. Beskrivelsen er gennemført ved hjælp af data indhentet fra FIP medlemsorganisationer samt fra individuelle medlemmer. Med denne viden ønskes det at kunne samle best practice internationalt.
Som følge af et stigende pres på sundhedsvæsenet fremhæver rapporten, hvordan farmaceuter i stigende grad påtager sig ansvar for levering af ydelser og behandling af en række mindre alvorlige lidelser.
I rapporten er en oversigt over, hvilke lidelser der fører til rådgivningsydelse:
Lus, svamp (i skede, på fødder eller i munden), børneorm, øjenbetændelse, øvre luftvejsinfektion, fnat, skoldkopper, ukompliceret urinvejsinfektion, diarré, forstoppelse, fordøjelsesbesvær, kolik, ondt i halsen, hoste, høfeber, stoppet næse, astma, hovedpine, ørepine, tandpine, uspecifikke smerter, brandsår og snitsår, bid og stik, mundsår, bleudslæt, hæmorider, forkølelsessår, vorter, eksem, akne, psoriasis, tørre øjne, ørevoks, tandfrembrud, nødprævention, køresyge og feber efter vaccination.
For nogle af lidelserne er der eksempler på, at der er givet en udvidet rådgivning.
Nogle af ydelserne inkluderer farmaceutordination – og her ses, at det kan reducere antallet af lægebesøg og samtidig tilbyde hurtigere og mere effektiv behandling. Det fører til en høj patienttilfredshed, da patienten oplever lettere adgang til kvalificeret behandling på apoteket.
Rapporten gennemgår også eksempler på, hvordan farmaceuter i forskellige lande har taget disse ydelser til sig, hvordan apotekerne får betaling for ydelserne, samt hvilke krav og rammer, der er for ydelserne.
I rapporten gennemgås resultatet af en paneldebat med eksperter fra medlemsorganisationer i lande, der tilbyder ydelser på mindre alvorlige lidelser. Konklusionen i forhold til implementering af ydelserne er:
Effekten, man kan forvente af ydelserne:
- Forbedret adgang til behandling
- Et løft af den farmaceutiske ekspertise
- Et mindre pres på læger og andre sundhedsprofessionelle.
De potentielle barrierer for implementeringen af ydelserne:
- Bureaukratiske begrænsninger
- Overskridelse af de professionelle grænser mellem læge og apotek
- Egenbetaling for patienten.
I den korte sammenfatning af rapporten får du et kort overblik over rapporten.
|
|