Se MASK i browser
 
MASK – februar 2025
 
 

Velkommen til Pharmakon

 
Malte Møller Bielefeldt
Kokkeelev
 
Jeg hedder Malte, er 16 år gammel og er startet i Mesterlære i køkkenet den 20. januar.

Jeg bor hjemme hos min mor og far, storesøster og vores hund Maso.

I min fritid spiller jeg fodbold og er sammen med mine venner.

Glæder mig møde jer rundt i huset.

Malte
 
 
Julie Dersch
Uddannelseskonsulent
 
Jeg er startet på Pharmakon i Life science 1. februar 2025.

Jeg er uddannet farmaceut og har tidligere arbejdet på Institut for Farmaci på KU som videnskabelig assistent (forskning og undervisning) og i Novo Nordisk A/S (primært med Kvalitetskontrol og validering). Jeg bor i Lyngby med min mand og vores 3-årige søn, hvor vi lige er flyttet i rækkehus i slutningen af 2024.

Når jeg har fri, nyder jeg at tilbringe tid med familie og venner, komme ud i naturen og familiens sommerhus – og så skal jeg til at lære at være husejer, med hvad dertil følger😊. Derudover træner jeg karate (snart i 25 år) og har både undervist børn og voksne og rejst omkring i verden for at træne.

Mange tak for den varme velkomst – jeg ser frem til at lære jer alle sammen bedre at kende.
 
 
Anuja Adhikari
Rengøringsassistent
 
Jeg hedder Anuja og er startet i rengøringen. Jeg har tidligere arbejdet med rengøring og har også en bachelor i sygepleje fra Nepal.

Jeg bor i København Syd og slapper af ved at se fjernsyn med min datter på 6 år.
 
 

Pharmakon-stafetten: En autentisk beretning

 

Dejlig eftermiddagstur med Nina og Stafetten

 
 
Nina og mig fik snakket om vores rejser rundt i verden, og da hun har været meget i nogle af mine ønskelande som Australien og New Zealand, var det interessant at høre hendes oplevelse af dem. Så fik vi snakket om, hvad jeg vil, når jeg bliver færdig Pharmakon til sommer, og jeg fik vendt nogle ideer med hende.

En god og hyggelig tur og dejligt at have tid til at snakke med Nina længere end et par minutter.

Nana
 
 
 

En brandgod eftermiddag

 
 
Onsdag den 19. februar var jeg på kursus i brandbekæmpelse.
Flere havde været på kursus før, men det var første gang, jeg deltog.

Det var 2 intense timer, som var delt op i en teoretisk og en praktisk del. Inden vi fik lov til at prøve kræfter med at slukke brande, fik vi først gennemgået de forskellige typer af brandslukkere. Hvilke der kunne bruges på glødebrande, bilbrande, elektronik og mennesker. Vi gik også en tur rundt på Pharmakon for at se, hvilke typer vi har hængende og fik vist, hvordan man bruger dem. Herefter så vi en video, som viste, hvor hurtig en brand kan udvikle sig.

Efterfølgende skulle vi selv prøve kræfter af med at slukke brande. Først i en gryde med friture, hvor ilden skulle slukkes ved at kvæle ilten med et grydelåg. Herefter skulle vi slukke en brand med en CO2 slukker. Vi sluttede af med slukke en brand i et menneske med et brandtæppe.
 
Tak for en sjov, lærerig og lidt grænseoverskridende dag 😊
 
Lene
 
 
 

Opstart af padeltennis i marts

 
 
Den 2. tirsdag og den sidste onsdag i hver måned har du mulighed for at spille padeltennis med dine kollegaer. Dvs. i marts er der padeltennins tirsdag den 11. marts og onsdag den 26. marts.
  
Let's Padel ligger på Milnersvej 35 (bag svømmehallen på den anden side af Milnersvej). 
 
Vil du kombinere motion med samvær med dine kollegaer, så klik ind og tilmeld dig.
 
Tilmeldingsfrist er mandag kl. 12 i den uge der er padeltennis.
 
Book tid til padeltennis
 
 
 

Vidste du at ...

 
At i 2008 blev den forreste runde parkeringsplads asfalteret.

 

Før og nu – kan du genkende det?

 
Kælderen blev, inden den blev til Pitstop lounge, anvendt som garderobe til både personale og gæster.
 
1994
 
2025
 
 

Har du historier eller idéer, du vil dele med dine kolleger?

Send en mail til Kirsten, khc@pharmakon.dk eller Lene, lw@pharmakon.dk
Så bringer vi det i næste nummer af MASK
 
Næste deadline er fredag den 21. marts 2025.

Mange hilsner fra redaktionen
Lene Worsøe og Kirsten Holme