I sidste uge var jeg på to dages kursus i, hvordan vi kan bruge AI på kontoret – og jeg må bare sige: Det var både inspirerende, praktisk og ret sjovt!
Jeg bruger allerede AI privat og i mit frivillige arbejde, men her fik jeg virkelig sat nye tanker i gang. Jeg er blevet skarpere på prompting – altså hvordan man stiller spørgsmål og giver input til AI, så man får de bedste svar retur. Det lyder måske simpelt, men det er faktisk en kunst i sig selv.
Vi var en blandet flok fra hele Pharmakon Apotek: teknik, reception, booking, LS-support og sekretariater. Og noget af det fedeste var at høre, hvordan AI kan bruges så forskelligt alt efter funktion. Det satte virkelig gang i idéerne og gjorde det tydeligt, at AI ikke bare er fremtid – det er noget, vi kan tage i brug allerede nu.
Jeg tager især med mig, at AI ikke nødvendigvis skal erstatte noget – men kan være en smart assistent, der gør os lidt skarpere og lidt mere effektive. Og hey – jeg har endda fået en ny kollegagruppe: vi kalder os selv Prompting Engineers 😄 Er du selv nysgerrig på AI, eller bruger du det allerede i dit arbejde? Så sig endelig til – jeg deler gerne mine erfaringer og vil elske at høre om dine. Det er altid fedt at lære af hinanden.
Jeanette
|