Se MASK i browser
 
MASK – maj 2025
 
 

Pharmakon deltager i FIP-kongressen

 
Pharmakon deltager på FIP-kongressen, som i år afholdes i Danmark fra den 31. august til den 3. september.

Alle vores indsendte abstracts er blevet godkendt, og vi præsenterer derfor en række posters med projektresultater fra bl.a. Forskning og Udvikling Apotek, Kompetence Apotek og farmakonomuddannelsen – samt én på vegne af Netværk for udvikling af apotekspraksis.
 
Vi glæder os til at formidle vores erfaringer på konferencen 😊
 
 
Foto: Her er vi i gang med at tilmelde os konferencen.
 

Posterne handler om:

 
  • Min hverdag på apotek – en kvalitativ afdækning af hverdagen på apotek
  • Evaluering af hele programmet Stil skarpt på rådgivningen – forstå kunden og dig selv gennem mentalisering
  • Patientinddragelse på efteruddannelseskurser på apotek
  • Netværk for udvikling af apotekspraksis
  • Udvikling og evaluering af et valgfag om tværprofessionelt samarbejde og læring på farmakonomuddannelsen
  • Apotekets onlinerådgivning
  • Hvordan formidler man sine projektresultater på en god poster
  • Udvikling af onlineforløbet "Lær at undervise" målrettet apotekspersonale.
 

Fakta om FIP-kongressen

 
FIP står for International Pharmaceutical Federation. Det er en global organisation, der repræsenterer farmaceuter, farmaceutiske forskere og farmaceutiske undervisere verden over.

Formålet med FIP-kongressen er at:
  • Fremme globalt samarbejde inden for farmaci og sundhed.
  • Dele viden og forskning om nye tendenser, teknologier og metoder i farmaceutisk praksis.
  • Diskutere sundhedspolitiske emner, som påvirker farmaceuters rolle i sundhedssystemet.
  • Inspirere til innovation og forbedringer i lægemiddelbehandling og patientpleje.
  • Styrke netværk mellem fagfolk fra forskellige lande og sektorer.
 
 

Eksamenstid i farmakonomuddannelsen

 
 
Lige nu er der en anden hverdag på farmakonomuddannelsen, end når området er fyldt med studerende, og der er undervisning.

De studerende er sendt på læseferie og dukker op sporadisk, når eksamen kalder.

Underviserne (som også er eksaminatorer) er i gang med at rette besvarelser og voterer med censorer til de skriftlige eksamener. Andre er startet med afvikling af mundtlige eksaminer fra torsdag den 22. maj.

Studieadministrationen er fuld i gang med forberedelserne til studiestart til september og afslutning på de administrative opgaver som runder uddannelsesåret af.

Det hele kulminerer med dimission og fest fredag den 27.juni.
 
Hassan
 
 
 

Vi cykler, løber og går i maj

 
 
Kære alle

Så er maj måned ved at gå på hæld, og du er måske begyndt at kunne mærke det i benene efter dine cykel, løbe og gåture.
 
HUSK AT REGISTRERE dine kilometer senest mandag den 2, juni kl 12.00 og vær med i konkurrencen om fine præmier.
 
Registrer dine kilometer her
 
 
 

Slotssti-Stafetten i Hillerød

 
Deltag i Danmarks smukkeste stafetløb rundt om Slotssøen i Hillerød
 
 
 
 
Dato: Onsdag den 20. august 2025
Tid: 
Første start er kl. 18:00   
Mødested:
Nærmere info om mødested og tid oplyses senere   
Tilmelding:
Senest den 2. juni
 
 
 
Deltag på et gå- eller løbehold (4 personer pr. hold)

Løbehold: Hver deltager løber 2,4 km stafet rundt om Slotssøen.
Gåhold: Holdet går sammen rundt om Slotssøen.

Vi slutter af med at hygge og spise vores medbragte mad ved Slotssøen.
 
Oplys ved tilmelding, om du vil på et gå- eller løbehold.
 
Tilmeld dig her
 
 
 
 

Stort tillykke!

 
Lasse deltog i seniorkategorien i årets Cooper Skillet og fik en flot 2. plads. Her står han sammen med Mark Cooper CEO i IACC. Vi er så stolte og glade for, at du, sammen med Lucas, repræsenterede Pharmakon Konferencecenter.
 
 

Årets sommergrill

 
Så er det endelig tid til årets store sommergrill – og vi glæder os til at se jer alle sammen til en eftermiddag fyldt med sol, sjov og smagfulde oplevelser!
 
 
 
 
Dato: Fredag den 29. august 2025
Tid: 
Vi starter kl. 15:30 – grillbuffet kl. 17:30  
Mødested:
Loungeområdet/haven   
Tilmelding:
Senest den 22. august
 
 
 
Vi blæser støvet af de gamle klassikere og inviterer til en eftermiddag med volleyball, petanque, frisbee golf, m.v.– eller bare ren afslapning i solen med et godt glas vin. Uanset om du er til boldspil eller bare vil nyde stemningen, er der plads til alle.

Vi sørger for kolde drikke, grill og godt humør!

Vi glæder os til at fejre sensommeren sammen med jer – tag solhatten på, smør smilet ud, og kom og vær med til en herlig dag!

Sommerhilsner
Trivselsudvalget
 
Tilmeld dig her
 
 
 

Vidste du at ...

 
vi er gået i gang med at se på den indendørs skiltning i konferencecentret.
Med den nye skiltning vil vi skabe tryghed og overblik ved at guide gæsten og skabe en god oplevelse fra start til slut.
 

Før og nu – kan du genkende det?

 
Apoteksassistentskolen udvides i 1984-85 med ny værelsesfløj – E-fløjen (bagest i billedet til venstre), U-gangen med lokaler (midten af billedet til højre) og ny receptionsbygning (forrest i billedet). 
1984-85
 
2025
 
 

Har du historier eller idéer, du vil dele med dine kolleger?

Send en mail til Kirsten, khc@pharmakon.dk eller Lene, lw@pharmakon.dk
Så bringer vi det i næste nummer af MASK
 
Næste deadline er fredag den 20. juni 2025.

Mange hilsner fra redaktionen
Lene Worsøe og Kirsten Holme