Smerte – hvor ondt gør det?
 
 
pharmakon.dk
 
Link til artikel om undersøgelsen
 

Redskaber til måling af smerte til hjælp for patient og sundhedsprofessionel
 

Hvordan måles smerte?
 
Et studie fra Skotland havde til formål at finde ud af, hvilke værktøjer (skalaer) patienter med kroniske smerter foretrækker til at måle deres smerte og livskvalitet i forbindelse med behandling.
 
Forskerne udvalgte fem eksisterende værktøjer baseret på tidligere forskning og vurderede dem ud fra:
 
Indhold og relevans Pålidelighed og validitet Hvor nemme de er at forstå og bruge
De fem værktøjer var:
  1. Brief Pain Inventory (BPI)
  2. Generel livskvalitet (EQ-5D-5L)
  3. Short-form McGill Pain Questionnaire (SF-MPQ)
  4. Pain Self Efficacy Questionnaire (PSEQ)
  5. Karnofsky Performance Status (KPS)
Patienter deltog i en online workshop, hvor de diskuterede og rangerede de fem forskellige skalaer.
 
Hvad var patienternes vurdering
  • BPI blev valgt som det mest foretrukne værktøj af patienterne.
  • EQ-5D-5L og SF-MPQ blev delt nummer to.
  • Forskerne anbefaler, at BPI bruges som standardværktøj i smertebehandlingsforløb.
  • I nogle tilfælde kan det være gavnligt at kombinere BPI med EQ-5D-5L for at få et bredere billede af både smerte og livskvalitet.
  • Det foreslås, at skalaerne testes yderligere i større og mere mangfoldige patientgrupper.
 
Hvad får patienterne ud af at skalaerne bruges?
  • De får lettere ved at udtrykke deres smerteoplevelse
  • De har en bedre kommunikation med sundhedsprofessionelle
  • De har mulighed for en mere tilpasset behandling, da værktøjerne kan hjælpe med at identificere behov for fx medicinjustering eller anden støtte.
  • En følelse af at blive hørt og forstået, fordi værktøjerne tager højde for både fysiske og psykiske aspekter af smerte.
 
 
Hvad får sundhedsprofessionelle ud af det?
  • Standardiseret dataindsamling, som gør det lettere at følge patientens udvikling over tid.
  • Bedre beslutningsgrundlag for medicinvalg og behandlingsstrategier.
  • Mulighed for at identificere patienter med særlige behov, fx behov for henvisning til andre faggrupper (ergoterapi, psykolog mv.).
  • Styrket samarbejde mellem farmaceuter og andre sundhedsprofessionelle i primærsektoren.
 
 
Den anbefalede skala i artiklen er Brief Pain Inventory (BPI), som blev valgt af patienterne som den mest brugbare og forståelige metode til at måle kroniske smerter i forbindelse med farmaceutisk behandling.

Hvordan ser BPI-skalaen ud?
 
Brief Pain Inventory er et spørgeskema, der typisk indeholder følgende elementer:

Smerteintensitet
Patienten vurderer sin smerte på en skala fra 0 til 10, hvor:
0 = ingen smerte
10 = værst tænkelige smerte

Der spørges typisk om:
  • Smerte nu
  • Smerte på det værste
  • Smerte på det mildeste
  • Gennemsnitlig smerte over de seneste 24 timer
Smerteplacering
Et kropsdiagram bruges, hvor patienten markerer, hvor smerten opleves.

Smertepåvirkning
Patienten vurderer, hvordan smerten påvirker:
  • Generel aktivitet
  • Humør
  • Gang
  • Arbejde
  • Relationer
  • Søvn
  • Livskvalitet
Disse vurderes også på en skala fra 0 (ingen påvirkning) til 10 (maksimal påvirkning).
Eksempel på spørgsmål fra BPI
 
"På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte, hvordan vil du vurdere din smerte på det værste det seneste døgn?"

"Hvor meget har din smerte påvirket din evne til at sove?"
Læs artiklen
 
 

Kontakt
Charlotte Verner Rossing
Udviklingschef, cand.pharm.
48 20 63 762
 
pharmakon.dk
Pharmakon a/s
Milnersvej 42 – 3400 Hillerød
Tlf. 48 20 60 00 – info@pharmakon.dk
CVR: 10 03 88 39
 
 
Facebook
LinkedIn