Nye forventninger til krav til dataintegritet og brug af AI
præger årets nyheder indenfor GMP – få overblik her
Kurser til life science
 
Se alle kurser
 

Det seneste inden for GMP

 
Her får du et samlet overblik over de vigtigste GMP-nyheder lige nu. Og fordi de kommende ændringer til Annex 11 forventes at få stor betydning, lancerer vi et helt nyt kursus til dig, der vil være forberedt, inden ændringerne træder i kraft. Nederst finder du også vores årlige GMP-opdateringskurser – for det er ikke nok at kende nyhederne; du skal også være skarp på de gældende regler.
 
AI og digitale systemer – nyt Annex 22 på vej
I juli 2025 åbnede EU en offentlig høring om reviderede GMP-retningslinjer. Den omfatter et nyt Annex 22 om kunstig intelligens, samt opdateringer til Kapitel 4 (Dokumentation) og Annex 11 (Computeriserede systemer). Ændringerne styrker kravene til dataintegritet og automatisering i GMP-arbejdet. Kilde: EU-kommissionen
 
NYT kursus – 3. september 2025
 
Opdatering af Annex 11, kap. 4 og nyt Annex 22
På kurset "Opdatering af EudraLex vol. 4, Annex 11 og konsekvenser" deler Anders Vidstrup sin viden om intentionerne bag ændringerne og deres praktiske betydning – herunder sammenhængen med Kapitel 4 og det nye Annex 22. Få svar på dine spørgsmål og kom på forkant, før ændringerne træder i kraft.
 
 
EMA opdaterer GMP for ATMP’er
EMA offentliggjorde i maj 2025 et concept paper med forslag til revision af GMP-retningslinjerne for Advanced Therapy Medicinal Products (ATMPs). Fokus er på harmonisering med Annex 1, inddragelse af ICH Q9 og Q10 samt bedre kontrol med nye teknologier som automatiserede og single-use systemer. Kilde: EMA via GMP-Compliance
 
Q&A om QP-erklæring og tredjepartsrevisioner
I april 2025 udgav EMA en opdateret Q&A (EMA/129980/2025), som præciserer dokumentationskravene for QP’er ved tredjepartsaudits. Der stilles krav om kontrakt og tydelig ansvarsfordeling mellem MIA-indehaver og leverandør.
 
EMA’s 3-årige GMP-plan (2025 – 2027)
Den nye arbejdsplan skitserer kommende ændringer og prioriteringer i det europæiske GMP-arbejde:
  • Revision af Kapitel 4 og Annex 11 (2026)
  • Opdatering af Annex 15 og integration af ICH Q9 (2026)
  • Vejledning om dataintegritet
  • Implementering af Annex 22 om AI.
Fokus er på kvalitet, forsyningssikkerhed og tilpasning til ny teknologi.
 

Hold din GMP-viden skarp

 
Pharmakon tilbyder to årlige opdateringskurser – vælg det, der passer til din rolle og erfaring:
Årlig GMP-opdatering
For dig, der arbejder i produktion, kvalitet eller support og ønsker en fagligt funderet opdatering med cases og perspektiv.
Læs mere
GMP brush-up (GMP 3)
For operatører med GMP-erfaring, der vil genopfriske deres viden og dele erfaringer med kolleger i branchen.
Læs mere
 
 
 Mette Maria Juul Sørensen
Uddannelseskonsulent  
 
+45 48 20 62 72
 
Tilmeld til nyhedsbrevet
Send gerne dette nyhedsbrev videre til din nye kollega, så din kollega fremadrettet selv kan modtage relevante nyheder om Pharmakons kurser. Du kan altid se det seneste nyhedsbrev på hjemmesiden.

Du kan tilmelde dig Pharmakon life science nyhedsbrevet her.