Gør medarbejderne klar til at tilbyde apotekets ydelser med sikkerhed og kvalitet
 
 
pharmakon.dk
 
Styrk apotekets ydelser
 

Kursus: “Apotekets ydelser i praksis – kom godt i gang”

 
Apotekets ydelser som medicinsamtaler, compliancesamtaler og tjek på inhalation bliver en succes, når medarbejderne kender ydelserne og føler sig trygge ved at tilbyde og gennemføre dem.

Netop det er fokus for kurset "Apotekets ydelser i praksis – kom godt i gang".

På kurset får I blandt andet:
  • Viden om hvilke manualer og materialer, der er til rådighed – samt målgrupper og rammer for ydelserne.
  • Træning og feedback i praksis: I sessionen med fremmøde kan der arbejdes med konkrete øvelser i samtalerne – så personalet føler sig klar, når de vender tilbage til apoteket.
  • Klare fordele både for den enkelte medarbejder og for apoteket som sådan – medarbejderne får kompetencer, og apoteket løfter sin sundhedsfaglige profil.

Om ydelsestyperne – kommer disse kunder på dit apotek?

 

Medicinsamtalen

Til kunder med ny kronisk sygdom eller ny medicinering. Formålet er at give kunden viden, tryghed og gode vaner – og dermed sikre, at behandlingen får den ønskede effekt. 

Compliancesamtalen

For kunder, som har været i behandling i længere tid og fx har udfordringer med at tage medicinen som ordineret. Teknikken handler om at identificere og håndtere barrierer, så efterlevelsen bliver bedre.

Tjek på inhalation

Et vigtigt område – især for astma/KOL kunder. En samtale eller tjek der sikrer, at kunden anvender inhalationen korrekt, har forståelse for teknikken og dermed opnår optimal effekt.
Ved at tilbyde og synliggøre disse ydelser skaber apoteket værdi for kunderne, og apoteket viser samtidigt tydeligt sit engagement i patientsikkerhed og rådgivning ved en differentieret og styrket profil som sundhedsaktør. Når I aktivt tilbyder apotekets ydelser, positionerer I jer som en vigtig del af det nære sundhedsvæsen – og det styrker både kundernes tillid og apotekets faglige omdømme.
 
 
 

For hvem – og hvornår?

 
Kurset henvender sig til farmakonomer og farmaceuter på apotek, som ønsker aktivt at kunne tilbyde og gennemføre de nævnte ydelser.
Det afholdes som kombination af online og fysisk fremmøde: første del online (2 timer), anden del som heldags fysisk kursus.
 
Næste dato er 3. – 12. marts 2026 i Middelfart
 
Læs mere og tilmeld her