Hvordan kan apoteket hjælpe mennesker med en afhængighed?
 
 
pharmakon.dk
 
 
Læs artiklen
 

Et australsk pilotprojekt med apoteksbaseret behandling af opioidafhængighed
 

Baggrund for arbejdet
 
Australien står over for store udfordringer med at sikre adgang til behandling for opioidafhængighed, især i landområder. Antallet af læger, der tilbyder behandling, er faldende, mens behovet stiger. For at imødekomme denne udfordring blev EPIC-MATOD-projektet (Enhancing Pharmacist Involvement in Care – Medication Assisted Treatment for Opioid Dependence) igangsat. Projektet undersøgte, hvordan farmaceuter i samarbejde med læger kan spille en større rolle i behandlingen af opioidafhængighed.

Formål med arbejdet
 
Formålet var at afprøve en ny samarbejdsmodel, hvor farmaceuter arbejder tæt sammen med læger om at levere medicinsk assisteret behandling til opioidafhængige patienter. Målet var at vurdere både klinisk effekt og implementeringsmuligheder i praksis.

Hvordan er arbejdet gennemført
 
Studiet blev gennemført som en pilotafprøvning i det sydøstlige Melbourne. 85 patienter deltog – 36 modtog den nye samarbejdsbaserede behandling, mens 49 modtog sædvanlig behandling. Farmaceuter gennemgik specialiseret træning og arbejdede tæt sammen med læger om behandlingsplaner, dosisjusteringer og opfølgning. Data blev indsamlet via interviews og kliniske data.
 

Hvad viste resultaterne?

1. Behandlingsfastholdelse
Et af de mest markante fund var, at 97,2 % af patienterne i interventionsgruppen (farmaceut-læge samarbejdsmodellen) forblev i behandling efter 3 måneder, sammenlignet med 89,8 % i kontrolgruppen. Det tyder på, at modellen med farmaceuter som aktive behandlingspartnere hjælper med at gennemføre og fastholde behandlingen.
 

2. Livskvalitet og QALY
Patienternes livskvalitet blev målt ved hjælp af QALY (Quality Adjusted Life Years). Her så man en signifikant forbedring i interventionsgruppen. Det betyder, at patienterne ikke bare blev i behandling – de fik det bedre.
  • Den gennemsnitlige gevinst i livskvalitet var 0,008 QALY over 3 måneder. Det betyder, at der er en omkostningseffektiv forbedring med brug af farmaceuter i samarbejde med læger.
 

3. Stofbrug og helbred
Selvom der ikke var statistisk signifikante forskelle i stofbrug mellem grupperne, viste data:
  • En tendens til reduceret heroinforbrug i interventionsgruppen.
  • Mental sundhed (målt via Kessler Psychological Distress Scale) forbedredes mere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Ingen væsentlige forskelle i fysisk helbred, men patienterne rapporterede bedre trivsel og mindre stress.
 

4. Økonomiske analyser
Studiet inkluderede en sundhedsøkonomisk vurdering:
  • Implementeringsomkostninger: Ca. 103,87 AUD per patient ved 60 % udrulning.
  • Sundhedsudgifter: Let øgede hospitalsomkostninger i interventionsgruppen, men ingen opioidrelaterede hændelser som overdoser eller akutte indlæggelser.
  • Samlet vurdering: Modellen er omkostningseffektiv, især når man medregner forbedret livskvalitet og fastholdelse i behandling.
 

5. Accept og tilfredshed
Farmaceuter
  • Oplevede øget faglig tilfredshed og følte sig mere involveret i patienternes behandling.
  • Rapportering om bedre relationer til patienter og større indflydelse på behandlingsforløb.
Læger
  • Følte sig aflastet og trygge ved at dele ansvar med farmaceuter.
  • Fremhævede bedre kommunikation og mere effektiv opfølgning.
Patienter
  • Oplevede større fleksibilitet, mindre rejsetid og bedre støtte.
  • Flere følte sig mere set og hørt i behandlingsforløbet.
 

Konklusion
 
Den farmaceutledede samarbejdsmodel er både gennemførlig og acceptabel. Den leverer mindst samme kvalitet som traditionel behandling og forbedrer patienternes livskvalitet. Modellen er omkostningseffektiv og kan potentielt aflaste læger og øge kapaciteten i behandlingssystemet.
 
Læs mere om projektet
 
 

Kontakt
Charlotte Verner Rossing
Udviklingschef, cand.pharm.
48 20 63 76
pharmakon.dk
Pharmakon a/s
Milnersvej 42 – 3400 Hillerød
Tlf. 48 20 60 00 – info@pharmakon.dk
CVR: 10 03 88 39
 
 
LinkedIn