|
Et hollandsk projekt undersøgte, hvordan apoteker bidrager til bæredygtighed i sundhedsvæsenet. 42 apoteker deltog i en spørgeskemaundersøgelse, og resultaterne viste, at mange apoteker allerede har implementeret grønne løsninger. 93 % sikrer, at ældre medicin sælges først, hvilket mindsker spild. 76 % har erstattet papirbaserede medicinoversigter med digitale løsninger, og 52 % bruger genanvendelige poser ved udlevering. Desuden informerer 64 % aktivt patienter om korrekt bortskaffelse af medicinrester.
Et andet projekt fra Malaysia satte fokus på farmaceuternes rolle i håndtering af medicinaffald. 270 farmaceuter deltog i en undersøgelse, som viste, at holdningen til bæredygtig bortskaffelse af medicinaffald er positiv, men viden og ressourcer mangler. 60,7 % følte sig sikre i rådgivning, mens 75,2 % manglede informationsmateriale til patienter.
|