|
På FIP-kongressen i København blev der præsenteret en række projekter, der giver svar på, hvordan apoteket skaber værdi for samfundet, og hvordan farmaceuternes rolle udvikler sig. Forskningen viser, at apoteket er en central aktør i sundhedsvæsenet i alt fra økonomiske analyser til patientperspektiver og nye arbejdsformer.
Her får du et kort overblik over syv projekter:
- Samfundsøkonomisk værdi: Apotekets ydelser i Finland sparer samfundet 2.599 mio. euro årligt.
- Apotekets rolle i overvågning: 121 apoteker vaccinerede 1.654 personer. Vaccination gav langt bedre immunrespons end naturlig infektion.
- Farmaceuters deltagelse i forskning: 97 % ser forskning som vigtig, men daglige opgaver og manglende støtte er store barrierer.
- Farmaceutisk ordination: Rollen opfattes positivt, men kræver støtte, praktisk erfaring og klare juridiske rammer.
- Stress og jobtilfredshed: Nyuddannede farmaceuter oplever moderat stress og utilfredshed med løn.
- Hospital i hjemmet: Hjemmebehandling kræver helhedsorienteret tilgang. Apoteket har en vigtig rolle i medicinhåndtering og støtte til patienter.
- Rapportering af bivirkninger: Kun 52 % af sundhedsprofessionelle og 10 % af borgere kender ordningen med sort trekant.
|