Der er hjælp at hente på apoteket
 
 
pharmakon.dk
 
 
 
Læs artiklen
 

Ny forskning: Apoteker kan spille en nøglerolle i tidlig opsporing af søvnapnø

 

Baggrund

 
Obstruktiv søvnapnø (OSA) er en udbredt, men ofte udiagnosticeret søvnforstyrrelse, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kognitiv svækkelse. Mange patienter går rundt uden diagnose, fordi symptomer som snorken og træthed undervurderes, og adgangen til diagnostik er begrænset.

En gruppe forskere fra Italien har set på, om apotekerne kan spille en rolle her.
 
Læs artiklen
 
 

Formål

 
Studiet undersøgte, om apoteker kan bruges i screening for søvnapnø og dermed hjælpe mange mennesker med at få en diagnose.
 

Hvordan blev arbejdet gennemført?

 
En landsdækkende undersøgelse blev gennemført på 22 italienske apoteker. Her blev 301 personer identificeret og udfyldte spørgeskemaerne Berlin Questionnaire (BQ) til vurdering af søvnapnø-risiko og Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) til vurdering af søvnkvalitet. Data blev analyseret statistisk for at identificere risikofaktorer for søvnapnø.
 
 

Resultater

 
38,5 % af dem, der havde besvaret spørgeskemaet, blev klassificeret som i højrisiko for søvnapnø. De var kendetegnet ved at have et højere BMI (gennemsnit 28,5 mod 24,5), der var en overvægt af mænd (58,6 %), og de var hyppigere brugere af blodtryks- og diabetesmedicin. 78,7 % af alle deltagere rapporterede dårlig søvnkvalitet. Der blev ikke set en stærk sammenhæng mellem søvnkvalitet og medicinforbrug, men kvinder rapporterede oftere dårlig søvn.
 

Konklusion

 
Apoteket er en tilgængelig og effektiv platform til tidlig opsporing af søvnapnø. Ved at integrere screening i apotekernes daglige praksis kan vi identificere risikopatienter for søvnapnø tidligere og generelt øge opmærksomheden på søvnproblemer. Dette kan endvidere styrke samarbejdet mellem apotek og sundhedsvæsen.