Tal med patienterne som ligeværdige partnere
 
pharmakon.dk
 

Patienter med kroniske sygdomme oplever sig selv som "juniorpartnere" i medicinske beslutninger

 
 
 
 
En ny norsk kvalitativ undersøgelse, publiceret i International Journal of Clinical Pharmacy (april 2026), sætter fokus på et velkendt, men stadig underbelyst problem: Patienter med flere samtidige kroniske sygdomme inddrages sjældent reelt i beslutninger om deres medicin – hverken under eller efter indlæggelse.
 

Om studiet

 
Studiet er gennemført på Oslos universitetshospital og bygger på semi-strukturerede interviews med 21 patienter og tre pårørende. Patienterne var alle hjemmeboende, i medicinsk behandling med mindst fire lægemidler for mindst to forskelllige kroniske lidelser. De blev interviewet kort efter udskrivelse.
 
Dataene er analyseret med udgangspunkt i modellen for Fælles beslutningstagning opdelt i tre trin: Muligheder introduceres – Fordele og ulemper diskuteres – Beslutninger træffes.
 
Forstør figuren
Klik på figuren for at zoome
 
 
 

Hvad viste resultaterne?

 
Resultaterne er organiseret efter de tre trin i fælles beslutningstagning.
 
 Trin    Patientoplevelse

Muligheder introduceres
De fleste patienter oplevede ikke at blive inviteret ind i beslutningsprocessen. Selv når en invitation forekom, føltes den uægte – patienterne beskrev sig selv som „junior-partnere“ snarere end ligeværdige samtalepartnere.
En patient beskrev hospitalsmiljøet med ordene: „At være indlagt minder om militæret – man gør, som man får besked på.“

Fordele og ulemper diskuteres
Sundhedspersonalet præsenterede typisk én behandlingsmulighed fremfor at invitere til sammenligning af alternativer med fordele og ulemper.
Patienter ønskede praktisk information om bivirkninger, administrationstidspunkter og interaktioner – men fik det ikke altid.
Nogle patienter oplevede informationsmængden som overvældende.

Beslutninger træffes
Mange patienter tilsluttede sig sundhedspersonalets beslutninger uden fuldt ud at forstå konsekvenserne for hverdagen efter udskrivelse.
Et eksempel: en patient accepterede overgangen til dosisdispensering uden at forudse, at han dermed ville miste overblikket over sine egne tabletter.
 
 
 

Centrale pointer fra studiet

 
  • Der er et gab mellem patienters oplevelse af fælles beslutningstagning vedr. deres behandling og modeller for et jævnbyrdigt patient-behandler samarbejde.

  • Sundhedspersonale bør opfordres til at inddrage patienter i diskussioner om alle tilgængelige behandlingsmuligheder – ikke kun én mulighed.

  • Patienter ønsker at deltage i diskussioner om, hvordan valg af behandling og medicin træffes, og hvordan det påvirker livet efter udskrivelse – disse samtaler bør finde sted, før den endelige beslutning om behandling træffes.