Apotekerne kan nu hjælpe med måling af kvalitet
 
pharmakon.dk
 

Nye kvalitetsindikatorer til medicinhåndtering i kommunerne er nu validerede

 
Jacobsen R, Fujita K, Frantzen SE, Hansen RN, Rossing CV. Validation of quality indicators for medication handling in residents under municipality care. Research in Social and Administrative Pharmacy, 2026. doi: 10.1016/j.sapharm.2026.05.003
 
Læs et resumé af artiklen herunder eller hele artiklen her (tilgængelig for alle)
 
Læs hele artiklen
 
Et dansk arbejde, gennemført af Pharmakon med hjælp fra Københavns universitet er netop publiceret i Research in Social and Administrative Pharmacy, det viser at kvalitetsindikatorer til vurdering af medicinhåndtering på kommunale plejecentre og i hjemmepleje kan bruges i praksis. Vi kan se at apoteks tilbud som undervisning og sundhedsydelser viser en positiv effekt for medicinhåndtering og dermed for borgerne.
 

Baggrund

 
Tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at mere end halvdelen af inspicerede plejeboliger ikke lever op til kravene for medicinhåndtering. Det er et problem, der rammer en gruppe af borgere, der er sårbare over for medicinfejl: ældre med multisygdom og polyfarmaci. Siden 2005 har apotekerne haft en rolle i at understøtte kommunalt personale, men der har manglet valide redskaber til at måle, om indsatsen gør en forskel. Dette studie gør noget ved det.
 

Hvad viste projektet?

 
Projektet blev gennemført i 2022-2023, som en del af den daværende Bruttoavanceaftale, i 20 kommuner med 21 apoteker. Der blev udviklet og valideret fire grupper af indikatorer for medicinhåndtering – for henholdsvis instrukser, medicinlister, dispensering og administration – og der blev målt, hvordan de deltagende institutioner levede op til reglerne på området før og efter apotekernes tilbud.

Indikatorerne for dispensering viste størst potentiale: alle 17 indikatorer kunne gennemføres i praksis, næsten halvdelen kunne måle en forskel mellem kommuner, og en tredjedel var følsomme over for forandring før og efter undervisningen. En enkelt administrations-indikator – om dokumentation af udleveret medicin – klarede sig ligeledes stærkt i alle målinger.
 

Hvad betyder det for apotekerne?

 
For apotekspersonale er budskabet konkret: det arbejde, I allerede har med kommunerne, viser en forandring i praksis hos plejepersonale på institutionerne, og kan måles med et valideret redskab. Apotekerne kan identificere de steder, hvor der er størst forbedrings-potentiale og målrette indsatser der – ligesom de kan dokumentere en effekt af deres bidrag.

Det giver apoteket et professionelt afsæt for at prioritere indsatser og ikke mindst for at synliggøre værdien af apotekets rolle i det kommunale sundhedsvæsen.
 
Situation Hvad kan apoteket gøre med indikatorerne?
Før apotekets intervention Brug indikatorerne til baseline-måling og til at identificere, hvilke kommuner/faciliteter der har størst forbedringspotentiale.
Under intervention Fokuser særligt på dispensering og medicinlisten – det er her compliance er lavest og effekten tydeligst.
Efter intervention Dokumenter effekten med før måling. Aggregerede indikatorer er bedst egnet til at vise forandring over tid.
Fremadrettet udvikling Bidrag til videreudvikling af indikatorerne – særligt scoringsvejledning til medicinlisteindikatorer trænger til forbedring.
 
Indikatorernes praktiske anvendelse for apoteket.
 
 
 

Hvad er fordelene for kommunerne?

 
Korrekte medicinliste, og dispensering samt systematisk dokumentation af administration er ikke kun tal på et skema – det er vigtigt for patient- og medicinsikkerhed og borgernes livskvalitet.

Validerede indikatorer giver kommunerne et fælles sprog med apotekerne om kvalitet, og de skaber grundlag for fremtidige samarbejder og bidrag til kommunal pleje.