 |
|
 |
 |
 |
 |
konditor/bager-teamet på inspirationstur
|
 |
 |
Vi fra konditor/bager-teamet var så heldige at være til dette års Lækkerier Pris, som fandt sted på Hotel-og Restaurant skolen i Valby i april.
Selve Lækkerier Prisen er et event, hvor der er to konkurrencer: En for amatør-bagere (dem som er abonnenter på magasinet Lækkerier), og så er der en konkurrence for 4 professionelle.
Det var meget lærerigt at se, hvor dygtige alle deltagerne var, og hvordan de udtrykte temaet, som i år var cirkus, i deres kager.
Vi fik lov til at smage alle kager fra den professionelle konkurrence til sidst. Super lækre!
Der var også workshops med blandt andet rullede deje, smørcreme og lidt chokoladepynt.
Og for første gang var der en lille ostekonkurrence, så vi kunne smage forskellige oste – i blandt også nogle vi bruger her på Pharmakon.
Det var superhyggeligt, og vi havde en dejlig dag sammen uden for arbejdet.
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
 |
Lokalkendskab, kollegahygge og fællesskab
|
 |
 |
Fredag den 22.maj var bookingen, receptionen og koordinatorer i Ejendom på afdelingsdag. Dagen stod på lokalkendskab, kollegahygge og fællesskab 😊.
|
 |
 |
 |
Imens passede Annemette og Picco'erne huset – og Lone passede receptionen – tak for hjælpen.
Vi startede dagen med den lækreste morgenbuffet i restauranten - serveret af det sødeste personale i byen. Herefter gik turen til søs – på den lille færge på Slotssøen, hvor vi fik mange spændende historier om både slottet og dets beboere samt den lille færge. Vidste I er den er omdannet til et anpartsselskab med ca. 500 parter? Alle skippere er frivillige og der er ca. 30 tilknyttet.
Dernæst stod den på en lokalhistorisk vandring i hold, hvor vi skulle rundt i Hillerød og finde historier om byens historiske bygninger. Dette samtidigt med, at vi skulle svare på nogle spørgsmål i en quiz om både Pharmakon, Hillerød og hinanden. Spørgsmålene om hinanden skulle vise sig at være svære at gætte – hvem havde f.eks. troet, at Sabine har været med i et gadeteater som barn og pustet ild?
Frokosten blev spist på Rømers. Det kan varmt anbefales – lækkert, god kvalitet, rimelige priser og meget hyggeligt. Herefter fik vi en rundvisning i de nye, virkelige flotte kontorfælleskab Nordstens workspace.
Til slut gik vi mod Hotel Hillerød, vores gode samarbejdspartner, hvor vi fik en rundvisning. Vi så deres nye flotte renoverede værelser, som vores studerende også benytter og sluttede af med kaffe og kage. Under kaffen fik vi afsløret, hvilke hold der vandt quizzen og den eftertragtede vandrepokal.
Tak for en rigtig hyggelig sammen, hvor vi fik set, hørt og snakket en masse.
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
AI fif
|
 |
 |
Få brugervejledningen forklaret på almindeligt dansk
|
 |
 |
Forstår du ikke alle funktioner ved din nye kaffemaskine, router eller robotplæneklipper og giver brugervejledningen ikke brugbare svar?
Sådan gør du:
2. Klik på kamera i søgefelt (søg med billeder)
3. Tag et billede af dit apparat
4. Skriv hvad du mangler svar på i søgefeltet Fx: Hvad betyder det, når den røde knap lyser?
5. Du får et AI svar, som oftest er lige spot on i forhold til, hvad du skal bruge.
💡Tip: Du kan også tage et billede af siden i vejledningen og uploade det direkte i en AI. Skriv fx: “Hvad betyder det, der står på dette billede?”
AI læser teksten og forklarer den for dig – lynhurtigt.
|
 |
 |
|
|
|
 |
 |
|