NYT fra Kurser til apotek
 
pharmakon.dk
 
Læs om behandlerfarmaceut uddannelsen
 

Kom med på holdet og bliv behandlerfarmaceut

 
Apotekernes rolle i sundhedsvæsenet er i konstant udvikling. Pharmakon tilbyder den nationale uddannelse til behandlerfarmaceut, som giver de nødvendige kompetencer til at opnå opgavespecifik autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
 
 

Hvad er en behandlerfarmaceut?

 
En behandlerfarmaceut med en opgavespecifik autorisation kan:
  • Genordinere udvalgte receptpligtige lægemidler til patienter i stabil behandling.
  • Ordinere dosisdispensering med tilskud af lægeordineret medicin til patienter, hvor der foreligger en aktiv ordination.
  • Bidrage til en mere sammenhængende og tilgængelig behandling for patienter med behov for løbende medicinering.
 
 

Om uddannelsen

 
Uddannelsen er målrettet farmaceuter og kombinerer selvstudie, online undervisning, fysisk fremmøde og eksamen. Formålet er at sikre, at deltagerne både har den nødvendige faglige viden og de praktiske kompetencer til at varetage behandlerfarmaceutens opgaver.
 
Undervisningen omfatter:
  • Behandlerfarmaceutens pligter og ansvar.
  • Sundhedsjura og patientens retsstilling.
  • Journalføring og dokumentation.
  • Kommunikation med patienter, læger og andre sundhedsprofessionelle.
  • Genordination af lægemidler.
  • Ordination af dosisdispensering med tilskud.
  • Træning gennem realistiske patientcases.
 

Dit udbytte

 
Som deltager bliver du rustet til at:
  • Varetage nye autoriserede kliniske opgaver på apoteket.
  • Arbejde sikkert inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer.
  • Styrke samarbejdet med patienter, læger og øvrige sundhedsprofessionelle.
  • Bidrage til høj kvalitet og patientsikkerhed i medicinbehandlingen.
 
 

Praktisk information

 
Uddannelsen består af:
  • En selvstudiedel svarende til ca. én arbejdsdag.
  • Kursusdag 1 online.
  • Kursusdag 2 med fysisk fremmøde i Middelfart.
  • Afsluttende elektronisk eksamen.
 
Næste hold starter i oktober 2026. Efter bestået eksamen kan der søges autorisation som behandlerfarmaceut hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hold 1
 
Kursusdag 1 (online)
Torsdag d. 22. oktober kl. 09.00 – 16.30

Kursusdag 2 (fysisk fremmøde)*
Torsdag d. 29. oktober 09.30 – 17.00 
 
Eksamen (online)
Torsdag d. 12. november kl. 08.30 – 9.30
 
* Kursuscenter Severin i Middelfart
 
 
Hold 2
 
Kursusdag 1 (online)
Torsdag d. 22. oktober kl. 09.00 – 16.30

Kursusdag 2 (fysisk fremmøde)*
Torsdag d. 5. november 09.30 – 17.00 
 
Eksamen (online)
Torsdag d. 12. november kl. 08.30 – 9.30
 
* Kursuscenter Severin i Middelfart
 
 
Behandlerfarmaceutuddannelsen er for dig, der ønsker at være med til at bidrage til apotekets sundhedsfaglige rolle og skabe endnu større værdi for patienter og samarbejdspartnere.
 
Læs mere og tilmeld dig