Nyt fra forskning
 
pharmakon.dk
 
Læs hele artiklen
 

Hvordan prioriterer patienter med både diabetes og forhøjet blodtryk deres sygdomme – og hvad betyder det for hvordan de tager deres medicin?

 

Baggrund for arbejdet

 
Flere og flere mennesker lever med mere end én kronisk sygdom samtidig. Diabetes og forhøjet blodtryk (hypertension) forekommer ofte sammen og forstærker hinandens negative helbredseffekter. Det stiller store krav til patienterne, som skal håndtere flere behandlinger, livsstilsændringer og lægemidler på samme tid. I praksis kan det føre til, at patienter – bevidst eller ubevidst – prioriterer én sygdom frem for en anden, især når hverdagen er travl eller behandlingen opleves som kompleks.
 

Formålet med arbejdet

 
Formålet med studiet var at undersøge:
  • hvordan mennesker med både diabetes og forhøjet blodtryk prioriterer deres sygdomme
  • hvilke faktorer der påvirker denne prioritering
  • hvordan prioriteringen hænger sammen med patienternes compliance
 

Hvordan er arbejdet gennemført?

 
Studiet er et kvalitativt interviewstudie gennemført i Australien. 30 voksne patienter med både diabetes og forhøjet blodtryk deltog, og blev interviewet individuelt via videomøder. De blev spurgt om, hvilken sygdom de oplevede som vigtigst at håndtere – og hvorfor det var den. Compliance blev målt kvantitativt for hver sygdom, data blev analyseret tematisk for at identificere mønstre og forklaringer.
 
 
 

Reslultater

 
Studiet viser tydeligt, at prioritering af sygdomme har indflydelse på compliance.
  • Mange deltagere prioriterede én sygdom højere end den anden, selvom de officielt sagde, at begge var lige vigtige
  • Den sygdom, som patienten prioriterede højest, var typisk også den sygdom, hvor medicinen blev taget mest konsekvent
  • Diabetes blev oftere prioriteret højere end forhøjet blodtryk
 

Faktorer, der påvirker prioriteringen

 
  1. Frygt for konsekvenser
    Mange deltagere frygtede de umiddelbare og alvorlige konsekvenser af dårligt reguleret diabetes, såsom amputationer, blindhed og nyresvigt. Disse konsekvenser blev oplevet som mere konkrete og skræmmende end følgerne af forhøjet blodtryk.

  2. Oplevet tidsramme for konsekvenser
    Diabetes blev ofte opfattet som en sygdom, der kan give problemer hurtigt, mens forhøjet blodtryk blev set som en mere “langsom” sygdom. Det gjorde, at diabetes blev prioriteret højere i dagligdagen.

  3. Tidligere erfaringer
    Personlige oplevelser – fx alvorlig sygdom eller dødsfald blandt familie og venner – havde stor betydning. Hvis en deltager havde set alvorlige følger af enten diabetes eller forhøjet blodtryk hos nære pårørende, blev netop den sygdom prioriteret højest.

  4. Oplevet kontrol og behandlingsmuligheder
    Sygdomme, som deltagerne mente kunne håndteres med livsstil (fx kost og motion), blev ofte prioriteret lavere end sygdomme, hvor medicin blev set som uundværlig.

  5. Kultur og identitet
    Kulturelle kostvaner og etnisk baggrund spillede en rolle. Hvis livsstilsændringer oplevedes som urealistiske, blev medicin prioriteret højere for netop den sygdom.
 
 

Konklusioner

 
Studiet konkluderer, at patienter med både diabetes og forhøjet blodtryk ofte udøver selektiv compliance. Sygdomsprioritering er en væsentlig – men ofte overset – forklaring på forskelle i, hvordan medicin tages. Patienternes egne oplevelser, frygt og forståelse af sygdommene har stor betydning. Der er behov for mere målrettet og individuel støtte til patienter med flere kroniske sygdomme.
 
Læs hele artiklen