Et redskab til at vurdere hvornår og hvordan lægemidler kan seponeres hos voksne
 
pharmakon.dk
 

Kender du Seponeringslisten 2026?

 
Medicinrådet har opdateret Seponeringslisten for 2026. Den samler de nationale anbefalinger til, hvornår og hvordan hyppigt anvendte lægemidler kan og bør seponeres hos voksne.Du får her et hurtigt overblik over, hvad listen indeholder, og hvad den betyder for dig.
 
Se Seponeringslisten 2026
 

Hvad er Seponeringslisten?

 
Seponeringslisten er et nationalt klinisk redskab, der hjælper sundhedsprofessionelle med at tage stilling til, om en patient fortsat har behov for den medicin, hun eller han er i behandling med. Formålet er at nedbringe polyfarmaci og minimere risikoen for bivirkninger og interaktioner ved løbende at vurdere, om den enkelte behandling fortsat er relevant og gavnlig for patienten.

Listen er udarbejdet af Medicinrådet i samarbejde med en bred kreds af faglige organisationer, herunder Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Dansk Selskab for Geriatri. , og er funderet i evidens og klinisk erfaring.

Listen er ikke udtømmende – den dækker de hyppigst forekommende lægemiddelgrupper og suppleres af en udvidet version med kildehenvisninger og støttetekst.
 

Hvem er listen til – og hvad er apotekets rolle?

 
Seponeringslisten er primært et redskab for ordinerende sundhedsprofessionelle: praktiserende læger, speciallæger og klinikpersonale. Men apoteket spiller en vigtig støttende rolle i processen:
  • Ved medicingennemgang kan apoteket bidrage med overblik over patientens samlede medicinliste og identificere potentielle seponeringskandidater.
  • Ved ekspedition og rådgivning kan apoteksansatte understøtte patienter, der er i gang med en aftrapning – fx ved spørgsmål om seponeringssymptomer eller korrekt dosisreduktion.
  • Ved tværfagligt samarbejde kan farmaceuter og farmakonomer indgå i medicingennemgangsforløb i samarbejde med almen praksis eller kommunale aktører.
 
 
 

De vigtigste principper fra Seponeringslisten

 
Seponeringslisten bygger på en række gennemgående principper, der er vigtige at kende:
 
Hvornår bør seponering overvejes?
  • Forebyggende behandling hvis kort forventet restlevetid eller svær skrøbelighed, (vurdér med Clinical Frailty Scale).
  • Patienten ønsker ikke at fortsætte
  • Indikationen mangler eller er forældet
  • Effekt er usikker eller bivirkningerne opvejer
Tommelfingerregler ved seponering
  • Lav kun om på én ting ad gangen
  • Følg altid op – nye symptomer kan være seponeringssymptomer
  • CNS-aktive stoffer og psykofarmaka kræver aftrapning
  • Inddrag patienten – og evt. pårørende
  • Genoptagelse af behandling er ikke en fejl
 
 
 

Udvalgte lægemiddelgrupper — kort oversigt

 
Listen dækker en bred vifte af ATC-grupper. Her er et udpluk af de grupper, apoteket oftest møder:
 
Lægemiddelgruppe
Hvornår seponering anbefales
Aftrapning
PPI
   Funktionel dyspepsi, ukompliceret ulcus, ved ophør af NSAID/SSRI-profylakse
   Kan seponeres uden aftrapning (obs. rebound ved behandling > 4-8 uger)
   Opioider
   Kroniske non-maligne smerter; hurtigvirkende opioid i fast dosering
   Kræver altid individuel aftrapningsplan
   Benzodiazepiner
Søvnbesvær (inden for 2 uger); akut belastningsreaktion (inden for 4 uger)   
   Aftrap langsomt — uger til måneder ved langtidsbrug
   Statiner
Kort forventet restlevetid og/eller svær skrøbelighed   
   Kan seponeres uden aftrapning
   NSAID
Kroniske smerter uden inflammation; nedsat nyre-/leverfunktion   
   Kan seponeres uden aftrapning
   Antidepressiva
   Efter ½-1 år symptomfrihed (1. episode); sederende antidepressive givet for søvnbesvær
   Langsom aftrapning over en til flere måneder
ICS (inhalation)
Stabil KOL med lav eosinofiltal og få exacerbationer
Gradvis — halvér dosis i 6-8 uger
 
 
 
 

⚠️ OBS! Særlige opmærksomhedspunkter fra listen

 
Trafikfarlige lægemidler
Vær opmærksom på symbolet i listen – det markerer midler, der kan påvirke
reaktionsevne og køreegnethed. Relevant ved rådgivning om bl.a. antihistaminer, opioider og benzodiazepiner.

Antikolinerge lægemidler
Listen markerer disse særskilt. Antikolinerge bivirkninger er særligt problematiske
hos ældre og kan give konfusion, faldtendens og obstipation. Brug symbolerne til at vurdere samlet belastning.
 
 
 
 

Hvad kan du gøre som apoteksansat?

 
Seponeringslisten er et lægefagligt redskab – men apoteket kan aktivt understøtte seponerings-processen:
  • Kend listen, så du kan spørge ind til seponering.
  • Vejled i seponeringssymptomer, som patienter kan opleve ved fx benzodiazepin- eller antidepressivaophør.
  • Støt aftrapningsforløb ved at hjælpe patienter med dosisjustering, brug af tabletdeler og forståelse af planen.
  • Identificér potentielle problemstillinger ved medicingennemgang – fx patienter med mange lægemidler uden klar indikation.
  • Samarbejd med almen praksis om medicingennemgangsydelser, hvor det er muligt.
 
 
 

Her finder du Seponeringslisten

 
Den korte kliniske version (som dette nyhedsbrev er baseret på) er tilgængelig som PDF og ligger på Medicinrådets hjemmeside.
 
Seponeringslisten 2026
 
Sundhedsstyrelsens pjece 'Medicingennemgang i praksis' giver en metode til at planlægge
og gennemføre medicingennemgange i almen praksis – relevant for apoteker, der samarbejder herom.